“Arrivederci Franz”, “Gid du var i Skanderborg”, “Pas på den knaldrøde gummibåd” og senere “Hvor skal vi sove i nat”. De lyder som noget af det mest danske, man kan forestille sig. Men melodierne kom fra Tyskland, Sverige, Italien og andre steder i Europa. I Dansktoppens guldalder eksisterede der nærmest en musikalsk fødekæde, hvor udenlandske hits blev fundet, forsynet med dansk tekst og sendt tilbage på gaden som nye danske landeplager. Johnny Reimar var en af mændene midt i maskinrummet - og en stor del af trafikken gik gennem Sverige.
I dag ville det måske virke mærkeligt.
Forestil dig, at en tysk sang blev et hit fredag, og at en dansk pladeproducer straks ringede til en tekstforfatter og sagde: Den skal vi have på dansk.
Men i 1960'erne og 70'erne var det en helt almindelig del af musikbranchen.
Man lyttede til, hvad der hittede i Tyskland, Sverige, England, USA og resten af Europa. Pladeselskaber og musikforlag købte eller formidlede rettighederne, en dansk tekstforfatter skrev nye ord til melodien, og en dansk sanger gik i studiet.
Nogle gange var teksten en egentlig oversættelse. Andre gange beholdt man stort set kun melodien og skrev en historie, der passede bedre til danske ører.
Resultatet blev en række sange, som i dag føles så danske, at mange næppe tænker over, at de blev født i udlandet. Det var ikke et hjørne af Dansktoppen. Det var en væsentlig del af den.
Musikforskeren Henrik Smith-Sivertsen har opgjort, at kun omkring en sjettedel af repertoiret på den oprindelige Dansktoppen fra 1968 til 1977 var danskkomponeret. Næsten en fjerdedel af sangene havde en direkte forbindelse til Sverige - enten som svenske melodier eller fordi en sang fra eksempelvis Tyskland først var blevet gjort svensk og derefter dansk.
Først kom Svensktoppen
Og her ligger en vigtig del af forklaringen på hele fænomenet. For Dansktoppen var i sig selv importeret.
Sveriges Radio havde allerede i 1962 startet Svensktoppen. Ideen var at skabe et sted for svensksproget populærmusik på et tidspunkt, hvor den engelsksprogede pop og rock skyllede ind over Skandinavien.
Seks år senere gjorde DR noget lignende. 1. september 1968 gik den første Dansktoppen i luften med Jørn Hjorting som vært. Her var adgangsbilletten først og fremmest, at der blev sunget på dansk.
Men forbindelsen til Sverige gik meget længere end selve radiokonceptet. Svenskerne havde allerede opbygget en effektiv industri omkring at tage internationale melodier og give dem svenske tekster. Og når en sang havde bevist, at den fungerede i Sverige, var der ikke langt over Øresund.
Nogle af sangene tog derfor en bemærkelsesværdig rejse: Tyskland fi Sverige fi Danmark.
En af mændene midt i den trafik var svenskeren Stig “Stikkan” Anderson, som siden blev ABBAs manager og en af hovedkræfterne bag gruppens internationale gennembrud.
Før ABBA-eventyret var han allerede en særdeles aktiv tekstforfatter og musikforlægger, og gennem sine forbindelser til blandt andet den tyske schlagerindustri satte han svenske ord til en lang række udenlandske melodier. Derefter kunne melodierne fortsætte til Danmark.
Tyrolerhatten tog omvejen gennem Sverige
Et næsten perfekt eksempel er “Du burde købe dig en tyrolerhat”.
Historien begyndte ikke hos Johnny Reimar. Den begyndte i Tyskland med jazz- og schlagersangeren Billy Mo og “Ich kauf’ mir lieber einen Tirolerhut”. Nummeret blev et stort tysk hit i begyndelsen af 1960’erne og nåede også den danske Top 20 i sin tyske udgave.
Senere skrev Stikkan Anderson den svenske udgave “Du borde köpa dig en tyrolerhatt”, som Östen Warnerbring sang.
Den danske version tog ifølge musikforskningen ikke først og fremmest afsæt direkte i Billy Mos tyske original. Det var den svenske bearbejdning, der blev springbrættet til den danske udgave.
Sangen endte med at blive uløseligt forbundet med Johnny Reimar og hans festlige tyrolerunivers. En tysk schlager var via Sverige blevet til noget, generationer af danskere siden har opfattet som dansk folkelig festmusik.
Reimar sad midt i maskinrummet
Johnny Reimars betydning i denne periode er svær at komme udenom.
Han var ikke bare sangeren foran mikrofonen. Han fungerede også som producer, talentspejder og plademand og var med til at finde det repertoire, andre skulle synge.
Han havde samtidig selv fingrene dybt nede i den dansksprogede musik og var blandt de branchefolk, der arbejdede for bedre vilkår for dansk musik i radioen op til oprettelsen af Dansktoppen.
Og da Dansktoppen først kom, vidste branchen hurtigt, hvad der kunne ske med den rigtige sang. En placering dér kunne sælge plader. Derfor gjaldt det om at finde melodierne.
Han fandt Birthe - og gav hende en importeret sang
Det måske vigtigste eksempel i Johnny Reimars karriere er Birthe Kjær. Reimar opdagede den unge sangerinde i Aarhus og tilbød hende en pladeindspilning.
Men hendes gennembrudssang var ikke skrevet fra bunden til hende i Danmark. Det var “Arrivederci Franz”.
Melodien var af den tyske komponist Henry Mayer, mens den danske tekst blev skrevet af Thøger Olesen. Birthe Kjærs version blev stemt direkte ind som nummer ét på Dansktoppen i december 1968.
Også her løb der en svensk ledning ind i historien. Stikkan Anderson havde skrevet den svenske “Arrivederci Frans”, og sangen er et eksempel på det nordiske system, hvor repertoire blev ført videre fra marked til marked.
Pludselig havde Danmark fået en ny stjerne. Og Johnny Reimar havde demonstreret, hvor effektiv modellen kunne være: Find en stærk udenlandsk melodi, find den rigtige danske stemme, giv den en dansk tekst - og få den i radioen.
Manden, der gav melodierne danske ord
Hvis Reimar var en af maskinmestrene, var Thøger Olesen en af systemets vigtigste ordsmede.
På Dansktoppen alene er han registreret som tekstforfatter til omkring 140 sange fra 1968 til 1977. Blandt dem er “Arrivederci Franz”, “Gid du var i Skanderborg”, “Den gule flyver”, “En ubåd der er gul” og adskillige andre.
Olesen havde ovenikøbet et tæt forhold til Stikkan Anderson og satte danske ord på en lang række af svenskerens tekster.
Det viser, hvor organiseret strømmen af melodier faktisk var. Der fandtes musikforlag, pladeselskaber, producere og tekstforfattere, som hele tiden holdt øje med, hvilke melodier der kunne flyttes fra ét marked til et andet.
Düsseldorf blev til Skanderborg
Tag Dorthe Kollos “Gid du var i Skanderborg”. Originalen var tysk.
Dorthe havde selv succes i Tyskland med “Wärst du doch in Düsseldorf geblieben”, skrevet af Christian Bruhn og Georg Buschor. Den blev nummer to ved Deutscher Schlager-Wettbewerb i 1968 og blev et tysk hit.
Da den skulle hjem til Danmark, kunne man selvfølgelig have oversat Düsseldorf direkte. Det gjorde man ikke. Thøger Olesen flyttede hele herligheden til Skanderborg. Johnny Reimar producerede den danske udgave.
Det fortæller noget vigtigt om kunsten at fordanske. Målet var ikke nødvendigvis at være tro mod hvert eneste ord i originalen. Målet var at få sangen til at føles, som om den hørte hjemme her. Düsseldorf kunne være nok så godt. Men Skanderborg kunne danskerne synge med på.
Den knaldrøde gummibåd sejlede også ind udefra
Birthe Kjærs “Pas på den knaldrøde gummibåd” fra 1970 er endnu et eksempel.
Melodien var skrevet af den tyske komponist Bobby Schmidt, mens den danske tekst blev leveret af Sejr Volmer-Sørensen. Birthe Kjærs indspilning kom på Dansktoppen i november 1970 og nåede en tredjeplads.
Igen ser man arbejdsdelingen: En udenlandsk komponist leverede melodien. En dansk tekstforfatter gjorde den til en sang, danskerne kunne tage til sig. En dansk stjerne gav den ansigt og stemme. Og radioen gjorde resten.
Selv Tennessee blev dansk
I 1974 fik Birthe Kjær enorm succes med “Den gamle Tennessee Waltz”.
Her var melodien den amerikanske countryklassiker “Tennessee Waltz”, skrevet af Pee Wee King og Redd Stewart. Den danske tekst blev skrevet af Lene Rytter.
På Dansktoppen blev Birthes version liggende i hele 17 uger og nåede førstepladsen. En amerikansk countrysang kunne rejse over Atlanten, få danske ord og ende som en dansktopklassiker.
Keld Heick kiggede også mod Sverige
Keld Heick blev en anden central skikkelse i arbejdet med at give udenlandske melodier dansk liv. Et tidligt eksempel er “Vi skal gå hånd i hånd”.
Sangen havde været et stort nummer med Gunnar Wiklund i Sverige som “Vi ska gå hand i hand”. Men selv dét var ikke begyndelsen. Den svenske sang byggede på den tyske “Dunja, Du”.
Keld Heick skrev den danske tekst, og ifølge Henrik Smith-Sivertsen er det tydeligt, at det var den svenske udgave - snarere end den oprindelige tyske - der var udgangspunktet. Endnu en gang: Tyskland. Sverige. Danmark.
Næsten hver fjerde havde svensk forbindelse
Sverige fungerede som en slags musikalsk mellemstation. Henrik Smith-Sivertsens gennemgang viser, at næsten hver fjerde sang på Dansktoppen i perioden 1968-1977 havde en direkte svensk forbindelse.
Det kunne være en svensk komposition, en dansk udgave af et svensk hit eller en udenlandsk sang, som først var blevet bearbejdet i Sverige og derefter sendt videre til Danmark.
På den allerførste Dansktoppen i september 1968 var tre af de ti sange allerede eksempler på udenlandske melodier, hvor den danske version i praksis tog afsæt i en svensk bearbejdning. Forbindelsen over Øresund var med andre ord ikke en detalje. Den var en del af selve motoren.
ABBA-mændene kom også ind ad døren
Før ABBA for alvor erobrede verden, skrev Benny Andersson og Björn Ulvaeus allerede melodier, som fandt vej til danske plader.
På Dansktoppen findes eksempelvis en sang med Benny Andersson og Björn Ulvaeus som komponister, Thøger Olesen som dansk tekstforfatter og Helmer Olesen som kapelmester.
Det fortæller meget om den tid. Grænserne mellem svensk pop, tysk schlager og dansk dansktop var langt mere flydende, end de nationale etiketter får det til at lyde.
Og systemet overlevede Dansktoppens første storhedstid
I 1981 fik den italienske gruppe Ricchi e Poveri et enormt hit med “Sarà perché ti amo”. Året efter blev melodien dansk.
På EMI blev sangeren Ivan Pedersen bedt om at skrive en dansk tekst. Han blev sat sammen med Lecia Jønsson, Tommy Seebach producerede, og den nye duo fik navnet Laban.
Den danske titel? “Hvor skal vi sove i nat?”
Musikregistreringen viser stadig den internationale historie: Dario Farina, Enzo Ghinazzi og Daniele Pace bag originalen og Ivan Pedersen som manden bag den danske bearbejdning.
Danskerne tog den importerede melodi til sig som deres egen. “Hvor skal vi sove i nat?” blev en landeplage og satte gang i Labans karriere.
De stjal ikke sangene
Set med nutidens øjne kan hele systemet lyde lidt som om, man bare nappede et hit fra udlandet. Men det er misvisende.
Der var tale om en etableret international musikbranche, hvor komponister, tekstforfattere, musikforlag og pladeselskaber arbejdede med rettigheder til melodier og lokale versioner.
Det var almindeligt, at den samme melodi eksisterede på tysk, svensk, dansk, norsk, fransk og andre sprog. Det særlige ved Danmark var snarere, hvor synligt systemet blev, da Dansktoppen gav de dansksprogede udgaver en enorm platform.
De gjorde sangene danske
Og måske er ordet oversættelse i virkeligheden for fattigt. For de bedste danske versioner blev ikke blot oversat. De blev flyttet.
De fik danske byer, danske vendinger, dansk humor og historier, der kunne synges ved et forsamlingshusbal i stedet for på en bar i Düsseldorf.
Thøger Olesen, Sejr Volmer-Sørensen, Keld Heick, Johnny Reimar og andre fungerede som kulturelle mellemled. De vidste, at en melodi kunne være international, mens ordene skulle føles lokale.
Det var sådan Düsseldorf kunne blive til Skanderborg. En italiensk kærlighedssang kunne ende med spørgsmålet “Hvor skal vi sove i nat?” En tysk tyrolerhat kunne blive dansk festinventar. Og en udenlandsk melodi om en gummibåd kunne ende som en sang, generationer af danskere kan synge med på.
Danmark importerede melodier - og eksporterede minder
Der ligger derfor en lille ironi gemt i Dansktoppens historie. Programmet blev skabt for at give dansk sprog og dansk populærmusik bedre muligheder i en tid, hvor engelsksproget musik pressede sig på. Men en stor del af den musik, der kom til at definere det danske alternativ, var komponeret i udlandet.
Dansktoppen var dansk. Men melodierne var internationale.
Man behøvede ikke opfinde alting på ny. Man fandt de melodier, som allerede havde bevist, at mennesker kunne huske dem. Derefter satte dygtige danske tekstforfattere nye ord på, producere som Johnny Reimar fandt de rigtige stemmer, og kunstnere som Birthe Kjær, Dorthe Kollo og Keld Heick gjorde sangene til deres egne.
Svenskerne havde allerede vist vejen med Svensktoppen. Danmark overtog ideen - og en hel del af melodierne. Resten er dansktophistorie.